Planter og dyr i min biotop

Nu er seminarie-indkaldet overstået og vi har atter lidt luft i kalenderen. Nu er det på tide, at jeg får vist jer lidt af det jeg har fundet frem til i min biotop siden mit sidste indlæg.

 

Hyld (sambuculus nigra)

Hylden er en busk der kan blive op til 8 meter høj.

Den hører hjemme i Danmark.

Hyldebuskens blade, bark og grønne bær er giftige. Dens modne frugter er også giftige – når de er rå. De kan dog spises eller drikkes når de er blevet kogt i et kvarter.

Bladene er kendetegnet ved en lang stil med 5 til 7 små blade, disse sidder overfor hinanden to og to med et enkelt blad for enden. Bladenes kant er savtakket.

Barken er grov og furet som en pløjet mark.

Hylden blomstrer ved midsommer, blomsterne sidder tæt sammen i store skærme.

 

( www.skoven-i-skolen.dk )

 

Spids - Løn/Ahorn ( Acer platanoides )

Spids – Løn bliver et mellemstort – stort træ på op til 25 meter i højden.

Bladene er karakteriseret ved de tydelige og kraftige takker.

Blomsterne, som bestøves af insekter, har en kraftif honningproduktion.

Den vokser på let fugtig, næringsrig bund i bla.a. skov og krat.

Spids - Lønnens blade springer ud mellem starten og midten af Maj måned.

Træet er meget almindelig i Danmark, dog er det svært at bestemme hvor den stammer fra. Den findes både i Norge, Sverige og Finland.

(http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4171 )

 

 

Brændenælde

Der findes to slags brændenælder stor brændenælde ( Urtica dioeca ) og liden brændenælde (Urtica urens ). Jeg har ikke kunnet bestemme hvad det er for en slags brændenælde endnu, da den kun er et lille skud på et par cm. Og jeg ikke kan se den store forskel på billederne af de to slags. Men jeg håber da at i takt med at den bliver større det bliver mere tydeligt.

Langt de fleste brændenælder i Danmark vokser vildt, der findes dog steder hvor de dyrkes.

Brændenælden er en nitratplante der typisk vokser på kvælstofrig jord, på møddinger og kompostbunker. Den trives bedst i halvskyggen under store træer.

Den er en Staude. Den har meterlange, underjordiske udløbere og et tæt rodsystem.

Både stængler og blade er dækket af børsteformede brændehår. Myresyren, giften i disse, fremkalder en kraftig svien og en let vabledannelse i huden.

Før i tiden(og til dels også i dag) brugtes brændenælden som lægemiddel og kosttilskud. Den har et højt indhold af Flavonoider, der bliver brugt til at bekæmpe betændelsestilstande, og som derfor er velegnet til behandling af fx gigt. Den indeholder også kalium og steroider. Derfor bliver den bla.a. brugt i behandlingen af forstørret prostata, da steroiderne i den hæmmer det enzym der får prostataen til at vokse.

Skulle man være så uheldig at brænde sig på brændenælden, er det godt at vide at den indeholder sin egen modgift. Man smører bare saften fra stænglen på det ramte område, så skulle det holde op med at svie… Det er godt at vide, ærgerligt set i bakspejlet at jeg ikke vidste det før.

 

( www.haveabc.dk )

(http://www.dr.dk/tips-fra-dr/tips-og-raad/urt/fordelene-ved-braendenaelder.htm )

 

 

Syren ( Syringa Vulgaris )

Syrenen stammer oprindelig fra sydeuropa (Balkan) og lilleasien. I Danmark blev den indført som prydplante og siden delvist forvildet.

Syren er en middelhøj busk, den bliver sjældent højere end 6 meter. Bladknopperne er glatte og æggeformede. Bladene er ovale eller hjerteformede.

Syren blomstrer i Juni måned, blomsterne er hvide eller violette, de vokser i klaser og har en meget kraftig duft.

( www.naturstyrelsen.dk )

 

Almindelig vorterod ( Ranunculus ficaria )

Både det danske og det latinske navn ficaria = figen hentyder til rødernes udseende.

Den er kendetegnet ved hjerte-/nyreformede blade.

Blomsterne er gule og har 7 til 12 smalle kronblade. Den blomstrer normalt i april – maj måned. Vorterods blomster er giftige, anemonol et af giftstofferne i vorterod er dødelig gift hvis det indtages i store mængder.

Før i tiden blev bladene tilberedt som spinat eller spist rå, da det høje c-vitaminindhold modvirkede skørbug.

Vorterod hører til i Europa. Den er dog også blevet taget med til USA, hvor den nogle steder vokser temmelig voldsomt. I Danmark er den vildtvoksende.

Den vokser oftest på fugtig og næringsrig muldjord.

( www.medicinurter.dk/herbarium.vorterod-almindelig )

 

Vinbjergsnegl ( Helis pomatia )

Hører til gruppen af bløddyr.

Vinbjergsneglen er en lungesnegl, den er en af de største snegle vi har her ( skalbredde op til 45 mm). Den blev formentlig indført af munke tilbage i middelalderen.

Vinbjergsneglen lever i skovlysninger og i haver. Den kan blive op til 10 år. Den er hermafrodit (tvekønnet) ligesom de fleste lungesnegle.

Den er planteæder, den spiser grønne planter og blade der er faldet ned fra træerne, dog ingen rådne plantedele.

Vinbjergsneglen er fredet i Danmark og må kun indsamles til egen fortæring.

( www.denstoredanske.dk )

 

Havesnegl (Cepaea hortensis)

Den hører til gruppen af bløddyr og er en lungesnegl.

På trods af sit navn lever den primært i løvskove og ikke kun i haver. Den er meget almindelig i hele landet. Den er afhængig af at leve på kalkholdig jord, da den ellers ikke er i stand til at bygge sit hus.

Det er meget svært at finde mere om den her lille fætter. Der må jeg nok hellere have fat i nogle bøger. Må enten på biblioteket i morgen, eller ned i en boghandel for at anskaffe mig noget fornuftigt at slå op i. ER der nogen der kender nogle gode opslagsværker man ikke kan undvære? Alt om dansk flora og fauna interesserer!

 

( http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/havesnegl )

Det var lige et første indtryk af hvad jeg har at byde på. De næste par dage må jeg se hvad jeg mere kan finde frem til om de fantastiske ting jeg har taget billeder af...