Hybenmos til Jord til bord opgaven

Jeg har været forskellige steder i landsbyen, hvor der gror hyben, da det slet ikke er så nemt at finde nogle der har den rigtige modningsgrad. Nogle er ikke modne endnu, andre er mørkerøde og kan slet ikke plukkes da de splatter ud mellem fingrene, endda nogle der ser ud som om de er perfekte ender med at vise sig værende for modne til plukning... MEN jeg fik da en ordentlig bunke samlet sammen, som jeg har valgt at lave hybenmosen af som er beskrevet i Naturen spisekammer på side 97.

Her er så udbyttet fra min jagt! Nu skal jeg til at rense dem. Da det er en meget slimet og kløende affære, har jeg valgt ikke at tage billeder af denne del af arbejdet, da mit kamera gerne skulle overleve opgaven ;-)

Det så ud af så meget inden jeg gik i gang med at tage kløpulveret ud af dem, men jeg endte med kun at have 200 g hyben. Dem har jeg smidt i en gryde sammen med 1 dl vand. Dette skal nu bringes i kog under låg indtil hybenerne er møre.

Så kommer jeg det hele i en anden beholder der er bedre egnet til brugen af stavblender, nu skal der nemlig blendes!

Det her må være opgaven til pædagogen, i hvert fald når der er mindre børn involveret. Mosen er stadig varm og hvis man ikke passer på sprøjter det ud over hele køkkenet.

Her har jeg presset mosen gennem en si, men kameraet har åbenbart ikke taget et billede af det...?

Jeg rører det op med en smule sukker, lidt salt og et par dryp balsamico. Vi er ikke så meget til det søde her i huset og spiser mere kød end pandekager, så det var for mig det oplagte valg. Ellers kommer man sukker i indtil man synes smagen passer.

Nu har jeg kogt mosen lidt ind så den er blevet endnu mere tykflydende. Herefter har jeg fyldt det på glas, nu skal de i køleskabet indtil de skal bruges. Konsistens og smag minder meget om ketchup, men man kan sagtens smage hybenen.

 

Det er oplagt at gå en tur med børnehaven forbi områder hvor der gror hyben. Man kan bare lade børnene plukke, selvfølgelig kan man fortælle hvilke der helst skal plukkes, men de kan sagtens sorteres når man er kommet tilbage til børnehaven. Når de skal renses, er det en fordel at have gummihandsker på, især for små sarte børnehænder, men det er ikke et must. Den voksne kan skære dem over og børnene skraber kløpulveret ud med en teske.

Til en børnehave ville jeg foretrække den variant med udelukkende sukker og så kunne man afslutte dagen eller forløbet, hvis det strækker sig over flere dage, med at bage pandekager og få dem med mosen ovenpå/i.

 

 

 

 

Jord til bord - syltet havtorn

I forbindelse med vores jord til bord tema naturen spisekammer, har jeg været i mine forældres have og plukke havtorn. Jeg har valgt at sylte dem, da de så stadig kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Her har jeg samlet alle de ingredienser jeg skal bruge.

200 g. havtorn ( det var en meget lille busk, så der var ikke nok bær til 500 g)

100 g. sukker

Saften og skrællen af en økologisk appelsin,

samt en smule vanillepulver.

Appelsinsaften, sukkeret og vanillepulveret varmes op under omrøring til sukkeret er opløst.

Nu tilsættes havtornene, og får lov til at simre med i ca. 5 minutter.

Så hældes det over i en beholder og stilles i køleskabet.

 

Til dette ville jeg tage de store børn i børnehaven, da havtornene kan være svære at plukke pga. de store torne på træet. Også det at det skal bringes i kog under omrøring, ville jeg være mest tryg ved, når det er sammen med de store.

Havtorn har en meget speciel smag og jeg ville se om jeg kunne få alle børnene til at smage på dem, enten rå eller syltede :-)

 

Til fremlæggelsen har jeg planlagt at jeg vil lave muffins med havtorne syltetøj i, så alle har noget at smage på...

 

 

 

Hvad er vind?

Her i biotop opgave 6 har jeg valgt at arbejde med vind. Vind er noget vi har meget af her i Danmark, héle året rund, alle kender det og derfor er det nemt at få enhver målgruppe til at interessere sig for arbejdet med at finde ud af mere om det.

Som det første vil jeg se på hvad vind egentlig er for noget. Hertil har jeg bladret lidt i nogle børne faktabøger om vind og vindkraft:
Vind er luft der bevæger sig.
Det er solen der skaber vinden. Ved at jorden bevæger sig opvarmer solen forskellige dele af jorden og det med forskellig styrke. Jordes varme overflade opvarmer luften, varm luft stiger opad og der kommer straks ny luft ind for at erstatte den luft, der lige er steget til vejrs. På den måde opstår der vind og blæst. (Bejder, Peter: Sådan laver man vindmøller, 2000. s. 13) og ( Graham, Ian: Vind-energi, 1998. s. 6)

De næste dage vil jeg begynde med at lave forskellige ting til at finde og måle vind med. Jeg vil lave en vindmølle og en vindmåler. Herefter vil jeg se på hvordan man kan kategorisere vindstyrker :-)

Lille pose i patchwork

Nå, nu er tiden kommet til at vise jer mit første produkt lavet i patchwork i forbindelse med udfordringsopgaven.

Jeg har taget noget sengetøj af Christians som vi aldrig bruger, så derfor valgte jeg, at i stedet for at smide det ud ville jeg bruge det til at lave en lille stofpose i patchwork med den. Jeg er ikke så ferm med en symaskine, derfor har jeg valgt at starte i det små og lave noget helt enkelt og nemt.

Jeg skal bruge to stykker stof i 20 x 40 cm.

Jeg trækker det fra hinanden, fordi min mor har forklaret mig at det er godt at bruge trådretningen, så bliver det mere lige.

Begge stykker stof skal beklædes med volumevlies, derfor klipper jeg det efter stofstykket jeg allerede har klippet/revet af.

Nu har jeg hæftet de to stykker stof sammen ret mod ret, og med volumevlies på begge vrangsider. Da jeg er uøvet har jeg valgt at bruge mange knappenåle.

Jeg har syet de to første sider. Nu skal sammenføjningerne ligge lige over hinanden og glattes/plattes, så de passer perfekt sammen og er pænere når det bliver vendt om.

De to langsider sys nu. Det er vigtigt at huske et vendehul...

Inden det hele kan vendes om, er det vigtigt at lave hjørner. Først måles de ud, og bagefter sys de.

Det er slet ikke så nemt at vende det hele. Det er blevet temmelig tykt pga. volumevliesen. Vendehullet skal også være så småt som muligt, da det skal sys i hånden... Men det lykkedes da til sidst :-)

Her har jeg så snydt...

Da min mor har mere erfaring og en langt mere øvet hånd, har jeg her til første forsøg fået hende til at lukke vendehullet.

Da vendehullet befandt sig på den blå side, er det den der bliver indersiden af posen.

Den er færdig!!!

Den kan bruges til en masse forskellige ting, fx blyantholder til skrivebordet eller til kosmetik ude på badeværelset.

Det var meget sjovt og lærerigt at lave posen. Der er mange små skridt der fører til det flotte resultat. Man skal være meget præcis óg der er mange små pille opgaver. Men det er det hele værd når man sidder med det færdige produkt :-D

 

Fundet på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=Rkx7vKqF1tw 

 

 

 

 

 

 

 

 

Friluftsliv - vi samler nedfaldne blade og laver en kollage

Jeg har været en tur i biotopen og lagde mærke til at der allerede så småt er begyndt at falde blade ned fra træerne. Det inspirerede mig til at samle nogle blade og grene og lave et klistre-kollage-projekt ud af det.

Her er mit udbytte. Nu skal det ind og lægges til tørre.

Efter godt halvandet døgn er bladene og grenene tørre og jeg kan komme videre med mit projekt.

Når mor har blade, papir og klister er det svært at holde afkommet væk.

Det begynder at ligne noget...

Under forløbet har vi snakket om de forskellige blade og hvilke træer de kommer fra. Her er det Løn/Ahorn.

 

Denne aktivitet kan bruges til alle brugergrupper. Den skal bare tilpasses. Børnehavebørn synes det er skægt bare at gå ud i naturen og samle blade og bagefter få lov til at klippe og klistre. Samtidig kan man lave et lille forløb hvor man taler om de forskellige træer: er det løvtræ eller nåletræ, hvad er forskellen. Hvordan ser det enkelte træs frugt ud og hvad hedder det.

 

Til en ældre målgruppe kan man i forvejen tale om den skov man skal besøge, og stille dem opgaver mht. hvilke blade de skal finde på turen.

Man kan også samle fx affald og lave kollager af det eller abstrakt kunst.

 

 

 

 

Fliserne den anden

Nu havde jeg lavet to fliser med sprit tus, nu blev jeg nødt til at finde på noget andet. Jeg synes det var svært at finde på noget, men så kom jeg i tanker om, at på mit praktik sted fra praktik2 Vidåværkstedets glasværksted, har de glas og porcelæns farver. Heldigvis var de mere end villige til at lade mig komme forbi og forbinde opgaven med et hyggeligt besøg hos dem.

Her har jeg farvelagt den første flise med blå farve. Porcelæns farven er mere flydende end sprit tussen, farven minder også mere om vandfarver, den er lidt tyndere. Til gengæld lugter den slet ikke og dens filt- spids er dejlig hård, så den faktisk er rigtig lækker at bruge.

Sådan, nu er fliosen ved at være færdig. Det ser flot ud, men farven er ikke særlig intensiv.

For at gøre farven vandfast skal fliserne lige i ovnen i 40 minutter ved 160 grader. Herved er farven blevet mere intensiv og skinnende. Jeg vil til enhver tid foretrække sådan en porcelæns tus frem for sprit tussen, også fordi man forsegler den ved at komme den i ovnen. Den er nemmere at bruge og er lugtfri. Glæder mig rigtig meget til at vise jer de færdige fliser i weekenden!

 

 

Fliserne

Så er det tid til at gå i gang med projektet. Jeg har valgt at arbejde med fliser og har i den forbindelse været i den lokale fliseforretning, der tilfældigvis havde fliser der bliver lavet efter samme princip og mål som Hollandske fliser før i tiden.

Her er jeg klar til at gå i krig. Jeg har et billede af fliserne på museet, fliserne, et lineal, en blyant og en passer.

Alt kan faktisk kopieres ved hjælp af passeren og linealet, kun de der isvafler i det ene hjørne skal tegnet frit i hånden. Det var faktisk slet ikke så ligetil...

 

De første fliser bliver farvelagt med det jeg har til rådighed i hjemmet. Her er det sprit tusser. Jeg havde prøvet med farvekridt, farveblyanter og almindelige tusser, men det virkede overhovedet ikke.

Her er så et billede af de færdige sprit tus fliser. De er blevet pænere end jeg havde regnet med. Med en brugergruppe ville jeg dog vælge tusser/farver med mindre giftige uddunstninger.

 

 

 

Tønder kunstmuseum

I forbindelse med museumsopgaven, har jeg været på Tønder kunstmuseum.
Her bliver der udstillet mange ting i forbindelse med Tønders lange historie som handelsstad, bla.a. har de en kæmpe udstilling med sølvting. Den gamle arrest kan man gå rundt i og få en lille idé om hvordan det var at være indsat der i sin tid.

Da Hans J. Wegner i år ville have fyldt 100 år, er der særudstilling af hans stole, sofaer, skabe, billeder m.m.

I den forbindelse fandt jeg den første ting der inspirerede mig i forhold til opgaven til seminariet.

Dette er "den runde stol" af Søren Ulrik Petersen, som han har lavet som homage til Wegner i forbindelse med dennes fødselsdag.

 

Længere oppe i museet er der et værelse der er tilegnet kakler og fliser til væggene. Der er både Holstenske og Frisiske og Hollandske. Her blev jeg lidt forelsket i disse.

Dette er gamle hollandske fliser sat i firpas. Meget enkle geomestriske former som gør det nemt at sætte dem sammen på flere forskellige måder.

 

Til sidst var jeg oppe og se på nogle lerfigurer. Her nogle af Ole Christensen.

Meget enkel figur på stenfod.

 

Hermed slutter mine indtryk fra Tønder Kunstmuseum.

Skulle jeg tage en brugergruppe med på museet, ville det nok være forholdsvis store børn. Der var mulighed for at prøve de fleste af Wegners stole, også arresten ville i hvert fald drengene synes var meget spændende. Ellers ville jeg nok tage udviklingshæmmede med. I min praktik har jeg ofte oplevet at de har en udpræget sans for æstetik og de ville få rigtig meget ud af sådan en tur.

 

 

 

Regnorm - 4 dage senere

Nu er der gået 4 dage siden jeg indfangede regnormene og lagde dem i syltetøjsglasset. Jeg ville egentlig have taget dem frem igen i går, men vejret var simpelthen for dårligt. Men i dag var så dagen, og jeg var meget nysgerrig efter at finde ud af hvad der var sket med jorden og gulerodsstykkerne i mellemtiden.

Under denne kasse har de stået i fire dage. Under kassen for at give dem mørke og op ad læhegnet for at give dem lidt ro.

Her lidt på afstand. Det minder faktisk rigtig meget om myrernes gange i myretuen. Det ser ud til at være blevet blandet godt sammen.

Her er det lidt tydeligere. Jorden er gennempløjet og gangene ilter jorden. Det er ca. i det lag jeg lagde regnormene, så det er jo klart der de har bevæget sig mest og derfor det er der det er mest tydeligt.

Så er gidseltagningen overstået og regnormene skal selvfølgelig tilbage i friheden, hvor de selv kan vælge opholdssted og føde. Men jeg siger tak fordi de viste mig lidt om dem selv.

 

Den næste tid - hvad vil jeg gerne prøve?

I den kommende periode kunne jeg rigtig godt tænke mig, at arbejde lidt videre med tekstil-grenen af faget. Som barn hæklede jeg kjoler til mine dukker - de var ikke kønne, men jeg havde selv lavet dem. Det kunne være at jeg kunne genopdage denne glæde ved at lave noget - måske en lille bamse eller lignende...

Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde lidt videre med brændenælderne. Måske ikke ligefrem væve stof af det, men et reb kunne jeg godt tænke mig at give mig i kast med.

Et affaldstema i min biotop er også oplagt. Godt nok kan jeg ikke rydde op i naboernes kompost efterladenskaber, men ude ved vejen smider folk almindeligt affald, som det ikke ville skade at få fjernet og enten lave noget kunst af eller lave forsøg med.

Senest til efteråret vil jeg gerne lave foder-kugler og måske et foderbræt og se hvilke fugle der kommer og hvad de spiser. Har set et forsøg på undervisningsbloggen, som jeg nok vil skele lidt til.

Og snart kommer Ine og besøger mig, så kan det være at der pludselig kommer helt nye vinkler og ideer på denne blog. Jeg er meget spændt og glæder mig til den kommende periode!

Kort redegørelse for Biotop opgave 3

I forhold til hele Jord til bord- temaet jeg har kørt, kan man sige, at de er oplagte til samtlige målgrupper. Man kan sagtens udvide den og lave en hel tema uge ud af det hvor man går rundt i lokalområdet og samler forskellige planter og så tager hjem og undersøger -hvad er det? Kan det spises eller er det giftigt?
Man kunne så afslutte forløbet med en dag ligesom den vi havde på indkaldet i starten af Maj. De fleste institutioner har bålplads eller mulighed for nemt at etablere et. Så kunne man drikke hjemmelavet hyldeblomst saft mens man spiser fx snobrød med brændenælder i dejen, skvalderkåls-boller med  ramsløgs-pesto og hyldeblomstgele.

Iagttage regnorm i syltetøjsglas

At iagttage og derved lære et dyr at kende, giver barnet en almen dannelse, får kendskab til sig selv og indblik i kulturelle og sociale værdier. Dette kan med sagkyndige voksne ved deres side munde ud i kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed. Derfor burde børn gennem hele deres opvækst gøre praktiske erfaringer der skaber interesse for naturvidenskabelige emner.
Alle børn har set en regnorm før, nogle skænker dem ikke en tanke, andre igen er fascinerede af dem og ikke så få synes at de er ulækre. For at give børnene en forståelse for at regnorme er vigtige i vores haver og i skoven, er det vigtigt at fortælle dem om regnormens rolle i økosystemet.
Denne aktivitet gør dette uden at en voksen står og snakker eller man læser i en bog om det. Her ser man det live og hører samtidig om det. Næsten alle aldersgrupper er egnede, men 4-6 årige er oplagte for mig.

Jeg vil indfange regnorm i et syltetøjsglas og se på hvad det egentlig er de gør ved jorden.

I en tid hvor det ikke regner så meget, kan det gøre det lettere at finde regnorm, hvis man vander jorden i forvejen. Det lokker regnormene lidt tættere på overfladen.

I alt 10 rengorm skal findes. Det kan børnene hjælpes med. I en institution burde det være nok at lave et syltetøjsglas. Alle kan se på samme glas på tur.

Nu skal der samles jord og sand til lagene i glasset. Hertil kan man fylde to små spande med henholdsvis sand og jord, så er det lige ved hånden. Desuden skal man bruge en sprøjteflaske eller en skål med vand. Børnene kan nu på skift fylde lagene i glasset og komme lidt væde på hvert lag. Regnormene kommer mellem de nederste lag. Start helst med sand.

Øverste lag skal gerne være jord. Læg lidt reven gulerod ovenpå.

Nu skal glasset stå i en kasse eller et mørkt rum i to dage. Herefter tages glasset frem og iagttages sammen med børnene. Hvad er der sket? Ser lagene ud som da vi stillede det væk? Hvad med guleroden? Masser af spørgsmål kan stilles. Eller man lader børnene kommentere forandringer uden indblanding. Derefter kan man spørge børnene hvordan de tror det kan være. Det kan man få sig en rigtig god snak om. Som voksen er det vigtigt at være forberedt og kunne svare på de fleste spørgsmål. Eller have Ipad´en ved hånden.