mandag den 18. august 2014

Tønder kunstmuseum

I forbindelse med museumsopgaven, har jeg været på Tønder kunstmuseum.
Her bliver der udstillet mange ting i forbindelse med Tønders lange historie som handelsstad, bla.a. har de en kæmpe udstilling med sølvting. Den gamle arrest kan man gå rundt i og få en lille idé om hvordan det var at være indsat der i sin tid.
Da Hans J. Wegner i år ville have fyldt 100 år, er der særudstilling af hans stole, sofaer, skabe, billeder m.m.
I den forbindelse fandt jeg den første ting der inspirerede mig i forhold til opgaven til seminariet.
Dette er "den runde stol" af Søren Ulrik Petersen, som han har lavet som homage til Wegner i forbindelse med dennes fødselsdag.
 
Længere oppe i museet er der et værelse der er tilegnet kakler og fliser til væggene. Der er både Holstenske og Frisiske og Hollandske. Her blev jeg lidt forelsket i disse.
Dette er gamle hollandske fliser sat i firpas. Meget enkle geomestriske former som gør det nemt at sætte dem sammen på flere forskellige måder.
 
Til sidst var jeg oppe og se på nogle lerfigurer. Her nogle af Ole Christensen.
Meget enkel figur på stenfod.
 
Hermed slutter mine indtryk fra Tønder Kunstmuseum.
Skulle jeg tage en brugergruppe med på museet, ville det nok være forholdsvis store børn. Der var mulighed for at prøve de fleste af Wegners stole, også arresten ville i hvert fald drengene synes var meget spændende. Ellers ville jeg nok tage udviklingshæmmede med. I min praktik har jeg ofte oplevet at de har en udpræget sans for æstetik og de ville få rigtig meget ud af sådan en tur.
 
 
 

torsdag den 19. juni 2014

Regnorm - 4 dage senere

Nu er der gået 4 dage siden jeg indfangede regnormene og lagde dem i syltetøjsglasset. Jeg ville egentlig have taget dem frem igen i går, men vejret var simpelthen for dårligt. Men i dag var så dagen, og jeg var meget nysgerrig efter at finde ud af hvad der var sket med jorden og gulerodsstykkerne i mellemtiden.
Under denne kasse har de stået i fire dage. Under kassen for at give dem mørke og op ad læhegnet for at give dem lidt ro.
Her lidt på afstand. Det minder faktisk rigtig meget om myrernes gange i myretuen. Det ser ud til at være blevet blandet godt sammen.
Her er det lidt tydeligere. Jorden er gennempløjet og gangene ilter jorden. Det er ca. i det lag jeg lagde regnormene, så det er jo klart der de har bevæget sig mest og derfor det er der det er mest tydeligt.
Så er gidseltagningen overstået og regnormene skal selvfølgelig tilbage i friheden, hvor de selv kan vælge opholdssted og føde. Men jeg siger tak fordi de viste mig lidt om dem selv.
 

mandag den 16. juni 2014

Den næste tid - hvad vil jeg gerne prøve?

I den kommende periode kunne jeg rigtig godt tænke mig, at arbejde lidt videre med tekstil-grenen af faget. Som barn hæklede jeg kjoler til mine dukker - de var ikke kønne, men jeg havde selv lavet dem. Det kunne være at jeg kunne genopdage denne glæde ved at lave noget - måske en lille bamse eller lignende...

Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde lidt videre med brændenælderne. Måske ikke ligefrem væve stof af det, men et reb kunne jeg godt tænke mig at give mig i kast med.

Et affaldstema i min biotop er også oplagt. Godt nok kan jeg ikke rydde op i naboernes kompost efterladenskaber, men ude ved vejen smider folk almindeligt affald, som det ikke ville skade at få fjernet og enten lave noget kunst af eller lave forsøg med.

Senest til efteråret vil jeg gerne lave foder-kugler og måske et foderbræt og se hvilke fugle der kommer og hvad de spiser. Har set et forsøg på undervisningsbloggen, som jeg nok vil skele lidt til.

Og snart kommer Ine og besøger mig, så kan det være at der pludselig kommer helt nye vinkler og ideer på denne blog. Jeg er meget spændt og glæder mig til den kommende periode!

Kort redegørelse for Biotop opgave 3

I forhold til hele Jord til bord- temaet jeg har kørt, kan man sige, at de er oplagte til samtlige målgrupper. Man kan sagtens udvide den og lave en hel tema uge ud af det hvor man går rundt i lokalområdet og samler forskellige planter og så tager hjem og undersøger -hvad er det? Kan det spises eller er det giftigt?
Man kunne så afslutte forløbet med en dag ligesom den vi havde på indkaldet i starten af Maj. De fleste institutioner har bålplads eller mulighed for nemt at etablere et. Så kunne man drikke hjemmelavet hyldeblomst saft mens man spiser fx snobrød med brændenælder i dejen, skvalderkåls-boller med  ramsløgs-pesto og hyldeblomstgele.

Iagttage regnorm i syltetøjsglas

At iagttage og derved lære et dyr at kende, giver barnet en almen dannelse, får kendskab til sig selv og indblik i kulturelle og sociale værdier. Dette kan med sagkyndige voksne ved deres side munde ud i kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed. Derfor burde børn gennem hele deres opvækst gøre praktiske erfaringer der skaber interesse for naturvidenskabelige emner.
Alle børn har set en regnorm før, nogle skænker dem ikke en tanke, andre igen er fascinerede af dem og ikke så få synes at de er ulækre. For at give børnene en forståelse for at regnorme er vigtige i vores haver og i skoven, er det vigtigt at fortælle dem om regnormens rolle i økosystemet.
Denne aktivitet gør dette uden at en voksen står og snakker eller man læser i en bog om det. Her ser man det live og hører samtidig om det. Næsten alle aldersgrupper er egnede, men 4-6 årige er oplagte for mig.

Jeg vil indfange regnorm i et syltetøjsglas og se på hvad det egentlig er de gør ved jorden.
I en tid hvor det ikke regner så meget, kan det gøre det lettere at finde regnorm, hvis man vander jorden i forvejen. Det lokker regnormene lidt tættere på overfladen.
I alt 10 rengorm skal findes. Det kan børnene hjælpes med. I en institution burde det være nok at lave et syltetøjsglas. Alle kan se på samme glas på tur.
Nu skal der samles jord og sand til lagene i glasset. Hertil kan man fylde to små spande med henholdsvis sand og jord, så er det lige ved hånden. Desuden skal man bruge en sprøjteflaske eller en skål med vand. Børnene kan nu på skift fylde lagene i glasset og komme lidt væde på hvert lag. Regnormene kommer mellem de nederste lag. Start helst med sand.
Øverste lag skal gerne være jord. Læg lidt reven gulerod ovenpå.
Nu skal glasset stå i en kasse eller et mørkt rum i to dage. Herefter tages glasset frem og iagttages sammen med børnene. Hvad er der sket? Ser lagene ud som da vi stillede det væk? Hvad med guleroden? Masser af spørgsmål kan stilles. Eller man lader børnene kommentere forandringer uden indblanding. Derefter kan man spørge børnene hvordan de tror det kan være. Det kan man få sig en rigtig god snak om. Som voksen er det vigtigt at være forberedt og kunne svare på de fleste spørgsmål. Eller have Ipad´en ved hånden.
 
 
 

Perler af hyldegren

Denne aktivitet er rigtig god til børnehavebørn eller § 104 i et beskyttet værksted. Man kan gøre det i forbindelse med en tur i skoven, eller hvis det er til stede evt. i institutionens have. Her finder man et antal grene - alt efter mængden af deltagere. Når det nu er denne målgruppe foreslår jeg at det er pædagogen der håndterer havesaksen og klipper grenene af busken og i stykker.
Man må sørge for enten at have nok grene eller lade grenene tørre inden de klippes i stykker. Min erfaring er at rigtig mange stykker flækker under klipningen.
Jeg har her valgt at fjerne både bark og marv manuelt, men man kan også spidde perlerne på ståltråd og holde det ind over åben ild og brænde de bløde dele af, så kun perlen står tilbage. Derefter kan kan skrabe soden af eller ridse mønstre i med en spids kniv.
Jeg har her hæklet kæden af en masse luftmasker. Man kan også vælge et flot tykt garn, eller flette tråde i forskelligfarvede snore eller garn.
Perlerne er jo flotte i sig selv, men de kan også når de er tørre males i flotte farver og evt. drysses med glimmer - alt er tilladt, alt er muligt.
 
Denne aktivitet er primært hyggeligt nørkleri. Mens man arbejder kan man fortælle historier om hyldemor. Æstetikken og hyggen er i højsæde. Men børnene lærer om busken, lidt kulturhistorie og måske endda at flette eller hækle.
 
 

Hyldefløjte

Jeg vil forsøge ud fra et musisk synspunkt, at udnytte en hyldegren og prøve på at lave en hyldefløjte.
Hvis jeg arbejdede i en SFO, et værksted eller på et bosted for voksne med varig funktionsnedsættelse ville jeg nok have det rette udstyr ved hånden. Nu må jeg nøjes med en nyligt slebet urtekniv.
Under arbejdet med hyldegrenen kan man fortælle børnene - borgerne om de myter og sagn der er knyttet til hylden og dermed give dem indblik i den del af vores kultur. Samtidig er det en sjov aktivitet man kan tilbringe en dejlig tid sammen om. Hvis der er tale om en større gruppe børn eller voksne der hver skal lave en fløjte, må man nok vente til alle afgrøder man ønsker sig af busken er blevet høstet.

Hver deltager skal have et ca. 10 cm langt stykke hyldegren uden knaster.
Så skal barken fjernes. Alt grønt på hylden: bladene, de umodne bær og barken er giftige. barken kan enten pilles af med fingrene eller man kan øve lidt snitten med deltagerne ved evt. at benytte en kartoffelskræller.
Nu skal marven fjernes. Dette kan ske ved hjælp af en tyk skrue eller en hæklenål. Man kan vælge enten at efterlade en prop på ca. 1 - 1½ cm i enden af fløjten, eller fjerne alt marven fra røret.
Ja, her skulle der så have været en rigtig dolk på billedet...
I den virkelige verden ville den være der! Nu skal der skæres et hak i fløjten. Godt ½cm ned og så på skrå i en vinkel på ca. 60
Enten har man fundet en masse pinde i skoven eller hvor man nu har fået hyldegrenen fra, så man har lidt at vælge imellem. Det næste punkt på dagsordenen er at finde et stykke pind der passer perfekt ind i hullet i mundsiden. I længden skal det ikke være længere end til den lige kant ved lufthullet.
Har man fundet et stykke der passer i tykkelsen skræller man et stykke lige af hele pinden. Det skal gerne se ud som i en blokfløjte. Her skal pædagogen nok lige være opmærksom på at hjælpe.
Har målgruppen, eller kun nogle enkelte af dem valgt at fjerne alt marven fra fløjten, skal der selvfølgelig også en pind i den anden ende af fløjten. Med den kan man spille forskellige toner. Det er selvfølgelig sjovt for alle, især når man selv har lavet den.
 
Denne aktivitet ville jeg vælge at lave med en lidt ældre målgruppe. Det at håndtere kniv må man ikke tage let på. Jeg ville nok tage en 3. klasse i SFO´en eller voksne med varig funktionsnedsættelse. Men alligevel skal man være klar til at hjælpe meget.
Dette er en hyggelig aktivitet hvor man mødes over et fælles tredje. Gruppen af deltagere må ikke være for stor. Ellers bliver det for stressende og man risikerer at interessen ikke kan opretholdes. Naturen danner her ramme for fælles aktivitet, samvær og samarbejde.