mandag den 16. juni 2014

Perler af hyldegren

Denne aktivitet er rigtig god til børnehavebørn eller § 104 i et beskyttet værksted. Man kan gøre det i forbindelse med en tur i skoven, eller hvis det er til stede evt. i institutionens have. Her finder man et antal grene - alt efter mængden af deltagere. Når det nu er denne målgruppe foreslår jeg at det er pædagogen der håndterer havesaksen og klipper grenene af busken og i stykker.
Man må sørge for enten at have nok grene eller lade grenene tørre inden de klippes i stykker. Min erfaring er at rigtig mange stykker flækker under klipningen.
Jeg har her valgt at fjerne både bark og marv manuelt, men man kan også spidde perlerne på ståltråd og holde det ind over åben ild og brænde de bløde dele af, så kun perlen står tilbage. Derefter kan kan skrabe soden af eller ridse mønstre i med en spids kniv.
Jeg har her hæklet kæden af en masse luftmasker. Man kan også vælge et flot tykt garn, eller flette tråde i forskelligfarvede snore eller garn.
Perlerne er jo flotte i sig selv, men de kan også når de er tørre males i flotte farver og evt. drysses med glimmer - alt er tilladt, alt er muligt.
 
Denne aktivitet er primært hyggeligt nørkleri. Mens man arbejder kan man fortælle historier om hyldemor. Æstetikken og hyggen er i højsæde. Men børnene lærer om busken, lidt kulturhistorie og måske endda at flette eller hækle.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar