torsdag den 19. juni 2014

Regnorm - 4 dage senere

Nu er der gået 4 dage siden jeg indfangede regnormene og lagde dem i syltetøjsglasset. Jeg ville egentlig have taget dem frem igen i går, men vejret var simpelthen for dårligt. Men i dag var så dagen, og jeg var meget nysgerrig efter at finde ud af hvad der var sket med jorden og gulerodsstykkerne i mellemtiden.
Under denne kasse har de stået i fire dage. Under kassen for at give dem mørke og op ad læhegnet for at give dem lidt ro.
Her lidt på afstand. Det minder faktisk rigtig meget om myrernes gange i myretuen. Det ser ud til at være blevet blandet godt sammen.
Her er det lidt tydeligere. Jorden er gennempløjet og gangene ilter jorden. Det er ca. i det lag jeg lagde regnormene, så det er jo klart der de har bevæget sig mest og derfor det er der det er mest tydeligt.
Så er gidseltagningen overstået og regnormene skal selvfølgelig tilbage i friheden, hvor de selv kan vælge opholdssted og føde. Men jeg siger tak fordi de viste mig lidt om dem selv.
 

mandag den 16. juni 2014

Den næste tid - hvad vil jeg gerne prøve?

I den kommende periode kunne jeg rigtig godt tænke mig, at arbejde lidt videre med tekstil-grenen af faget. Som barn hæklede jeg kjoler til mine dukker - de var ikke kønne, men jeg havde selv lavet dem. Det kunne være at jeg kunne genopdage denne glæde ved at lave noget - måske en lille bamse eller lignende...

Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde lidt videre med brændenælderne. Måske ikke ligefrem væve stof af det, men et reb kunne jeg godt tænke mig at give mig i kast med.

Et affaldstema i min biotop er også oplagt. Godt nok kan jeg ikke rydde op i naboernes kompost efterladenskaber, men ude ved vejen smider folk almindeligt affald, som det ikke ville skade at få fjernet og enten lave noget kunst af eller lave forsøg med.

Senest til efteråret vil jeg gerne lave foder-kugler og måske et foderbræt og se hvilke fugle der kommer og hvad de spiser. Har set et forsøg på undervisningsbloggen, som jeg nok vil skele lidt til.

Og snart kommer Ine og besøger mig, så kan det være at der pludselig kommer helt nye vinkler og ideer på denne blog. Jeg er meget spændt og glæder mig til den kommende periode!

Kort redegørelse for Biotop opgave 3

I forhold til hele Jord til bord- temaet jeg har kørt, kan man sige, at de er oplagte til samtlige målgrupper. Man kan sagtens udvide den og lave en hel tema uge ud af det hvor man går rundt i lokalområdet og samler forskellige planter og så tager hjem og undersøger -hvad er det? Kan det spises eller er det giftigt?
Man kunne så afslutte forløbet med en dag ligesom den vi havde på indkaldet i starten af Maj. De fleste institutioner har bålplads eller mulighed for nemt at etablere et. Så kunne man drikke hjemmelavet hyldeblomst saft mens man spiser fx snobrød med brændenælder i dejen, skvalderkåls-boller med  ramsløgs-pesto og hyldeblomstgele.

Iagttage regnorm i syltetøjsglas

At iagttage og derved lære et dyr at kende, giver barnet en almen dannelse, får kendskab til sig selv og indblik i kulturelle og sociale værdier. Dette kan med sagkyndige voksne ved deres side munde ud i kreativitet, naturglæde og miljøbevidsthed. Derfor burde børn gennem hele deres opvækst gøre praktiske erfaringer der skaber interesse for naturvidenskabelige emner.
Alle børn har set en regnorm før, nogle skænker dem ikke en tanke, andre igen er fascinerede af dem og ikke så få synes at de er ulækre. For at give børnene en forståelse for at regnorme er vigtige i vores haver og i skoven, er det vigtigt at fortælle dem om regnormens rolle i økosystemet.
Denne aktivitet gør dette uden at en voksen står og snakker eller man læser i en bog om det. Her ser man det live og hører samtidig om det. Næsten alle aldersgrupper er egnede, men 4-6 årige er oplagte for mig.

Jeg vil indfange regnorm i et syltetøjsglas og se på hvad det egentlig er de gør ved jorden.
I en tid hvor det ikke regner så meget, kan det gøre det lettere at finde regnorm, hvis man vander jorden i forvejen. Det lokker regnormene lidt tættere på overfladen.
I alt 10 rengorm skal findes. Det kan børnene hjælpes med. I en institution burde det være nok at lave et syltetøjsglas. Alle kan se på samme glas på tur.
Nu skal der samles jord og sand til lagene i glasset. Hertil kan man fylde to små spande med henholdsvis sand og jord, så er det lige ved hånden. Desuden skal man bruge en sprøjteflaske eller en skål med vand. Børnene kan nu på skift fylde lagene i glasset og komme lidt væde på hvert lag. Regnormene kommer mellem de nederste lag. Start helst med sand.
Øverste lag skal gerne være jord. Læg lidt reven gulerod ovenpå.
Nu skal glasset stå i en kasse eller et mørkt rum i to dage. Herefter tages glasset frem og iagttages sammen med børnene. Hvad er der sket? Ser lagene ud som da vi stillede det væk? Hvad med guleroden? Masser af spørgsmål kan stilles. Eller man lader børnene kommentere forandringer uden indblanding. Derefter kan man spørge børnene hvordan de tror det kan være. Det kan man få sig en rigtig god snak om. Som voksen er det vigtigt at være forberedt og kunne svare på de fleste spørgsmål. Eller have Ipad´en ved hånden.
 
 
 

Perler af hyldegren

Denne aktivitet er rigtig god til børnehavebørn eller § 104 i et beskyttet værksted. Man kan gøre det i forbindelse med en tur i skoven, eller hvis det er til stede evt. i institutionens have. Her finder man et antal grene - alt efter mængden af deltagere. Når det nu er denne målgruppe foreslår jeg at det er pædagogen der håndterer havesaksen og klipper grenene af busken og i stykker.
Man må sørge for enten at have nok grene eller lade grenene tørre inden de klippes i stykker. Min erfaring er at rigtig mange stykker flækker under klipningen.
Jeg har her valgt at fjerne både bark og marv manuelt, men man kan også spidde perlerne på ståltråd og holde det ind over åben ild og brænde de bløde dele af, så kun perlen står tilbage. Derefter kan kan skrabe soden af eller ridse mønstre i med en spids kniv.
Jeg har her hæklet kæden af en masse luftmasker. Man kan også vælge et flot tykt garn, eller flette tråde i forskelligfarvede snore eller garn.
Perlerne er jo flotte i sig selv, men de kan også når de er tørre males i flotte farver og evt. drysses med glimmer - alt er tilladt, alt er muligt.
 
Denne aktivitet er primært hyggeligt nørkleri. Mens man arbejder kan man fortælle historier om hyldemor. Æstetikken og hyggen er i højsæde. Men børnene lærer om busken, lidt kulturhistorie og måske endda at flette eller hækle.
 
 

Hyldefløjte

Jeg vil forsøge ud fra et musisk synspunkt, at udnytte en hyldegren og prøve på at lave en hyldefløjte.
Hvis jeg arbejdede i en SFO, et værksted eller på et bosted for voksne med varig funktionsnedsættelse ville jeg nok have det rette udstyr ved hånden. Nu må jeg nøjes med en nyligt slebet urtekniv.
Under arbejdet med hyldegrenen kan man fortælle børnene - borgerne om de myter og sagn der er knyttet til hylden og dermed give dem indblik i den del af vores kultur. Samtidig er det en sjov aktivitet man kan tilbringe en dejlig tid sammen om. Hvis der er tale om en større gruppe børn eller voksne der hver skal lave en fløjte, må man nok vente til alle afgrøder man ønsker sig af busken er blevet høstet.

Hver deltager skal have et ca. 10 cm langt stykke hyldegren uden knaster.
Så skal barken fjernes. Alt grønt på hylden: bladene, de umodne bær og barken er giftige. barken kan enten pilles af med fingrene eller man kan øve lidt snitten med deltagerne ved evt. at benytte en kartoffelskræller.
Nu skal marven fjernes. Dette kan ske ved hjælp af en tyk skrue eller en hæklenål. Man kan vælge enten at efterlade en prop på ca. 1 - 1½ cm i enden af fløjten, eller fjerne alt marven fra røret.
Ja, her skulle der så have været en rigtig dolk på billedet...
I den virkelige verden ville den være der! Nu skal der skæres et hak i fløjten. Godt ½cm ned og så på skrå i en vinkel på ca. 60
Enten har man fundet en masse pinde i skoven eller hvor man nu har fået hyldegrenen fra, så man har lidt at vælge imellem. Det næste punkt på dagsordenen er at finde et stykke pind der passer perfekt ind i hullet i mundsiden. I længden skal det ikke være længere end til den lige kant ved lufthullet.
Har man fundet et stykke der passer i tykkelsen skræller man et stykke lige af hele pinden. Det skal gerne se ud som i en blokfløjte. Her skal pædagogen nok lige være opmærksom på at hjælpe.
Har målgruppen, eller kun nogle enkelte af dem valgt at fjerne alt marven fra fløjten, skal der selvfølgelig også en pind i den anden ende af fløjten. Med den kan man spille forskellige toner. Det er selvfølgelig sjovt for alle, især når man selv har lavet den.
 
Denne aktivitet ville jeg vælge at lave med en lidt ældre målgruppe. Det at håndtere kniv må man ikke tage let på. Jeg ville nok tage en 3. klasse i SFO´en eller voksne med varig funktionsnedsættelse. Men alligevel skal man være klar til at hjælpe meget.
Dette er en hyggelig aktivitet hvor man mødes over et fælles tredje. Gruppen af deltagere må ikke være for stor. Ellers bliver det for stressende og man risikerer at interessen ikke kan opretholdes. Naturen danner her ramme for fælles aktivitet, samvær og samarbejde.
 
 
 
 

lørdag den 14. juni 2014

Grøn gødning - næsten færdig

I morges var jeg lige ude for at se til gødningen.

Det ser ikke lækkert ud, og det lugter heller ikke for godt.
Efter godt 2 uger er bladene næsten helt opløste. Om et par dage kan jeg pille stilkene fra og hælde gødningen i en beholder med låg!

fredag den 13. juni 2014

Madfælde og det der fulgte i kølvandet

Jeg vil gerne give min søn et sundt syn på naturen. Jeg ønsker at han lærer at sætte pris på den og at han skal være med til at værne om den. Men for at jeg kan opnå det, bliver jeg nødt til at give ham nogle positive oplevelser i naturen og give ham en viden om den. Derfor har jeg lavet denne lille øvelse til ære for  Christian:
Jeg startede med at skære noget agurk, en halv kartoffel og lidt peberfrugt i store stykker og lagde dem i et syltetøjsglas.
Så valgte jeg sammen med Christian et afsides liggende sted i biotopen hvor ingen mennesker ville snuble over glasset
og gravede den ned. Vi gemte den også under nogle grene.
Dagen efter kom vi tilbage for at se om der var nogle dyr der havde fundet vej ned i vores lille fælde.
Det var der desværre ikke, så vi stillede den tilbage igen.
Men nu var vi her, så jeg tænkte: Hvordan mon Christian ser biotopen? Så derfor gik jeg bare efter ham med kameraet i hånden. Kort tid efter fandt han et solsorte æg. Han sagde at det var der ikke meget æg i, jeg svarede at det var der kommet en solsort ud af. Han smile.
Vi går videre. Lidt efter bliver han stående og peger på et træ og siger: Se mor, en snegl på træet.
Nede i knæhøjde, hvor jeg ikke kigger så tit, sad der en snegl!
Det næste han finder er et tomt vinbjergsneglehus med et tomt almindeligt sneglehus i. Han bliver enig med sig selv om at det er en mor og en Christian
Pludselig ser vi masser af Vinbjergsnegle rundt omkring på jorden. Jeg tæller til 11 så gider han ikke mere.
Han står lidt og kigger, så spørger han: Hvad er det?
Tja, hvordan skal man forklare et barn at det skal værne om naturen, når åbenbart alle naboerne til min biotop har udvalgt den til deres private kompost? Jeg siger, at det må man ikke, det er ikke nogen skraldespand og heller ikke nogen kompost. Han er heldigvis rørende enig og råber: Nej kompost! ud i skoven.
Dagen efter går vi hen til vores fælde igen. Denne gang kan vi se at der er noget. Vi tager den med hjem.
Her hælder vi det ud i låget på et spil der er gået i stykker. Så kan vi se hvad vi har fundet.
Der er en snegl med hus
Hmm... Og der var egentlig en snegl uden hus, sådan en beige en...
Christian og jeg fik os  i hvert fald en rigtig god snak om snegle. At nogle har hus på ryggen og andre ikke har.
Under hele forløbet, har vi egentlig haft nogle rigtig gode snakke om naturen og hvordan man burde behandle den, men at ikke alle gør det. Jeg håber at det kan være med til at give ham en bevidsthed og et med ejerskab for naturen.
 
Til efteråret, når brændenælderne er væk, vil jeg samle affald med Christian i skoven. Det at være med til at indsamle affald og smide det i skraldespanden, er med til at opbygge en bevidsthed og en respekt for vores natur.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Brændenældesaft

Jeg ville se hvad brændenælder alt sammen kan bruges til, og her faldt jeg over at man kan lave saft af dem... Er meget spændt på resultatet, da de jo minder meget om spinat.

Jeg må ud og stå ved vejen og plukke igen. Naboerne er begyndt at undre sig over hvad hun nu har gang i. Den ene kommer forbi med sin hund hele 4 gange mens jeg er i gang. Men jeg får da plukket det jeg skal bruge :-D
En god fangst!
Efter at have vasket dem godt hakker jeg dem groft
Kommer dem i en skål og hælder 1 liter kogende vand over.
Nu skal det stå og trække under låg i en time.
Så presses saften ud af nælderne, av, vandet er stadig temmelig varmt.
Det fyldes over i en ren beholder og stilles i køleskabet.
Er spændt på hvem på holdet der tør smage på saften sammen med mig på lørdag...
 
Kulturhistorisk baggrund: Brændenælder
 
Romerske soldater brugte brændenælder til at massere deres ømme ben og dermed øge blodcirkulationen når de var på togt.
 
Middelalderens munke kogte afkog af brændenælder og brugte dem som afføringsmiddel, ved urinvejslidelser og astma.
 
Sidst i 1800´tallet blev det brugt til at behandle sindslidende med. De blev pisket med brændenælder, da psykiaterne mente at den efterfølgende varme følelse i kroppen førte til øget velvære hos patienten.
 
Indianerne i Amerika vævede stof af brændenældernes stængler. Også i Danmark lavede man klæde af brændenælder, kaldet nældedug.
 
Under 2. verdenskrig vævede man cykeldæk af brændenælder.
 
I dag ved man at brændenælder indeholder steroider, der hæmmer det enzym i kroppen, der får prostatakirtlen til at vokse.
 
Ammende kan med fordel spise brændenælder. Den er meget rig på vitaminer og mineraler og stimulerer mælkeproduktionen.
 
Gennem arbejdet med brændenælderne har jeg fået et helt nyt syn på planten. Fra at være et onde, kan jeg nu se fordele ved den. Jeg vil stadig ikke have den i min have, den er til fri leg og almindelig havearbejde, men jeg ser den alligevel i et nyt lys.
Derfor var det vigtigt for mig at min søn deltog mere eller mindre aktivt ( eller bare så på) mens jeg forarbejdede planten.
 
Det har givet anledning til samtaler om hvilke planter der kan spises eller bruges på anden måde og hvilke der bare ser godt ud.
Mad behøver heller ikke udelukkende være noget der købes i supermarkedet, men noget man kan finde i naturen eller dyrke i køkkenhaven.
 
 
 
 
 
 

Hyldeblomst den tredje

Ja ja, jeg er en lille slikmund og her i huset elsker vi marmelade og gele. Derfor blev jeg glad da jeg fandt en opskrift på Hyldeblomstgele. Den går jeg straks i gang med:
Jeg har vasket 2 økologiske citroner, skrællet dem tyndt og så skåret skrællerne i tynde strimler, eller prøvet... Hakker det lige for en sikkerhedsskyld :-)
Jeg har hældt 7 dl hyldeblomstsaft i en gryde. Nu kommer jeg citronskrællerne og saften fra de to citroner i.
Til sidst tilsættes 1000g syltesukker. Lad det koge i 10 minutter.
 
Så tages gryden af varmen, geleen skummes, hvis nødvendigt. Lad den så stå i 15 minutter
Så hældes geleen på skoldede glas med atamon.
 
Gennem tiderne er hyldeblomsten blevet tilskrevet en medicinsk virkning bla.a:
- vanddrivende, sveddrivende og udrensende hvilket er gavnligt ved væskeansamlinger og diarre.
- betændelses- og virushæmmende. udtrækket fra hyldeblomsten siges at have en lindrende effekt på bla.a åbne sår, skoldkopper og influenzavirus.
- beroligende. Skulle virke mod søvnløshed, nervøsitet og depression.
- slimløsende. hyldeblomster har en tonisk virkning på slimhinderne og dæmper dermed slimproduktionen.
- immunstyrkende. Siges at have en forebyggende effekt på kræft og hjerte- kar- sygdomme.
 
Ingen af disse egenskaber er videnskabeligt beviste.
 
Arbejdet med hyldeblomster har været utroligt givende for mig og min næsten 3 årige søn. Han har fået en forståelse for at naturen ikke bare er noget der er der og som ser smukt ud. Hver gang vi kører eller går forbi hylden snakker han om at den har vi plukket og kogt og at den drikker vi indimellem.
 
 
 
 
 
 

Grydebrød med brændenælde

Jeg har ikke kun plukket brændenælder med henblik på at lave gødning af dem. Jeg har også sørget for at samle en meget stor håndfuld brændenælde - topskud som jeg bla. a. har brugt i et grydebrød.
Man starter med at smuldre ca. 5 g. gær i en skål.
Gæren opløses i ½ liter lunken vand
2 tsk. salt
3 dl groft mel og blandede kerner
og 7 dl hvedemel tilsættes og røres godt sammen.
Dejen er meget fugtig, men det gør ikke noget. Den skal nemlig ikke æltes.
Da jeg ikke har noget låg til skålen, forsegler jeg den med noget stanniol. Nu skal den ind i køleskabet og stå i 10 timer. Godnat brød.
Næste morgen går jeg ud og henter helt friske lysegrønne topskud.
De skyldes grundigt under varmt vand. Av, de bider også selvom de er blevet vasket. Det skal de få betalt!
Jeg hakker dem ekstra fint med min skarpeste kniv
Og blander dem i brøddejen. Herefter stiller jeg dem tilbage i køleskabet i 2 timer.
En ordentlig bunke mel drysses på bordet.
Hælder dejen ud over det og vender den i det et par gange.
og hælder det atter over i skålen
Nu skal det stå og hæve ved stuetemperatur i 2 timer.
Jeg har varmet ovnen op til 250 grader varmluft, med støbejernsgryden i ovnen, så nu er den rygende varm. Dejen hældes over i gryden, låget sættes på og det hele stilles i den varme ovn og bager i 30 minutter.
Brødet tages ud af ovnen, temperaturen skrues ned til 230 grader. Låget tages af og gryden kommer tilbage i ovnen og bages færdig ca. 15 minutter.
Sådan ser det færdige brød ud. Det dufter fantastisk. Glæder mig til at smage på det sammen med jer andre!
 
Opskriften (dog uden brændenælder) har jeg taget fra Spilopper & Stjerneskud af Sif Orellana (Tinkerbell Books) S. 24