Jeg vil gerne give min søn et sundt syn på naturen. Jeg ønsker at han lærer at sætte pris på den og at han skal være med til at værne om den. Men for at jeg kan opnå det, bliver jeg nødt til at give ham nogle positive oplevelser i naturen og give ham en viden om den. Derfor har jeg lavet denne lille øvelse til ære for Christian:
Jeg startede med at skære noget agurk, en halv kartoffel og lidt peberfrugt i store stykker og lagde dem i et syltetøjsglas.
Så valgte jeg sammen med Christian et afsides liggende sted i biotopen hvor ingen mennesker ville snuble over glasset
og gravede den ned. Vi gemte den også under nogle grene.
Dagen efter kom vi tilbage for at se om der var nogle dyr der havde fundet vej ned i vores lille fælde.
Det var der desværre ikke, så vi stillede den tilbage igen.
Men nu var vi her, så jeg tænkte: Hvordan mon Christian ser biotopen? Så derfor gik jeg bare efter ham med kameraet i hånden. Kort tid efter fandt han et solsorte æg. Han sagde at det var der ikke meget æg i, jeg svarede at det var der kommet en solsort ud af. Han smile.
Vi går videre. Lidt efter bliver han stående og peger på et træ og siger: Se mor, en snegl på træet.
Nede i knæhøjde, hvor jeg ikke kigger så tit, sad der en snegl!
Det næste han finder er et tomt vinbjergsneglehus med et tomt almindeligt sneglehus i. Han bliver enig med sig selv om at det er en mor og en Christian
Pludselig ser vi masser af Vinbjergsnegle rundt omkring på jorden. Jeg tæller til 11 så gider han ikke mere.
Han står lidt og kigger, så spørger han: Hvad er det?
Tja, hvordan skal man forklare et barn at det skal værne om naturen, når åbenbart alle naboerne til min biotop har udvalgt den til deres private kompost? Jeg siger, at det må man ikke, det er ikke nogen skraldespand og heller ikke nogen kompost. Han er heldigvis rørende enig og råber: Nej kompost! ud i skoven.
Dagen efter går vi hen til vores fælde igen. Denne gang kan vi se at der er noget. Vi tager den med hjem.
Her hælder vi det ud i låget på et spil der er gået i stykker. Så kan vi se hvad vi har fundet.
Der er en snegl med hus
Hmm... Og der var egentlig en snegl uden hus, sådan en beige en...
Christian og jeg fik os i hvert fald en rigtig god snak om snegle. At nogle har hus på ryggen og andre ikke har.
Under hele forløbet, har vi egentlig haft nogle rigtig gode snakke om naturen og hvordan man burde behandle den, men at ikke alle gør det. Jeg håber at det kan være med til at give ham en bevidsthed og et med ejerskab for naturen.
Til efteråret, når brændenælderne er væk, vil jeg samle affald med Christian i skoven. Det at være med til at indsamle affald og smide det i skraldespanden, er med til at opbygge en bevidsthed og en respekt for vores natur.
