torsdag den 12. juni 2014

Brændenælder

Min biotop er ikke kun kantet af hyld, men også et hav af brændenælder. Til stor fortrydelse for de fleste. Derfor har jeg taget mig for at lave noget nyttigt og noget lækkert med brændenælder.
Jeg har taget lidt forstærkning med. Jeg ville gerne have at han ikke kun tænker udueligt ukrudt når han ser brændenælder. Og så syntes han at det var utrolig spændende at være ude ved vejen.
Vi har samlet en ordentlig balje fuld, men vi skal også bruge 1 kg brændenælder til vores lille projekt.
Så er vi klar til at veje. Køkkenvægten må hjælpe os ude i haven i dag.
1 kg brændenælder fylder meget! Men vi skal bruge så meget, vi er nemlig i gang med at lave grøn gødning. Brændenælder har et højt indhold af nitrat. Nu hælder vi 10 liter vand over brændenælderne.
Her har jeg blandet det så godt det er muligt. Brændenælderne fylder stadig rigtig meget.
Et låg bliver lagt løst ovenpå, så blandingen stadig får ilt, men fugle og andet kravl bliver holdt på afstand af den stærke blanding. Nu skal det stå og gære i 10 - 12 dage. Skal røres i jævnligt.
Allerede dagen efter har overfladen ændret sig. Det lugter lidt af spinat, men skulle blive temmelig kras i løbet af gæringstiden...
 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar